Er du vores nye servicekoordinator?

Er du skarp til teknik, glad for at tale i telefon og god til at holde hovedet koldt, når det brænder på?

Så er det måske dig, vi leder efter!

Aksel Benzin A/S er en virksomhed med fødderne solidt plantet i både råstofindustrien og miljøsektoren. Vi sælger og servicerer nogle af verdens stærkeste maskinbrands – Powerscreen, Komptech, Telestack og Binder+Co.

Vi vokser – i både Danmark og Sverige – og derfor søger vi en servicekoordinator til vores afdeling i Hvorslev (tæt på Bjerringbro). Det er et plus, hvis du har kendskab til entreprenør- eller landbrugsmaskiner, men det vigtigste er, at du er selvkørende, struktureret og serviceorienteret. Og at du kan hjælpe vores kunder, så de ikke ligger stille, og være bindeled i forhold til vores montører.

Vi forventer, at …

  • Du har en teknisk baggrund eller uddannelse
  • Du er god til at opbygge relationer og få tingene til at ske
  • Du kommunikerer klart – både i tale og på taster (også på engelsk)
  • Du er ansvarsbevidst og ”slipper” ikke vores kunder, før de er kommet videre
  • Du arbejder systematisk og er på hjemmebane, når det kommer til digitale værktøjer

Du kommer til at …

  • Rådgive i forhold til tekniske spørgsmål
  • Koordinere og systematisere serviceopgaver
  • Sælge serviceydelser og -kontrakter til vores kunder
  • Opdatere kunder og montører med nyeste tekniske viden
  • Udarbejde garantirapporter og dokumentation til vores leverandører
  • Besøge kunder og være med til aflevering/opsætning af vores maskiner

Hos os får du …

  • Pension og sundhedsforsikring
  • En arbejdsdag, hvor ikke to dage er ens
  • Gode kolleger i Jylland, København og Sverige
  • Efteruddannelse og rejser til bl.a. Østrig og Nordirland

Vi matcher naturligvis din løn, pensionsordning og øvrige ansættelsesvilkår i forhold til dine kompetencer og erfaring.

Kan du starte i dag?

Vi har brug for dig nu, men er du den helt rigtige, venter vi gerne på dig. Vil du vide mere om jobbet som servicekoordinator, så tag fat i Claus Benzin på 20 48 46 60 / cb@akselbenzin.dk og læs meget mere om os og vores maskiner på akselbenzin.dk.

Send din ansøgning til Claus Benzin senest mandag den 9. september 2024.