Roskilde Dyrskue den 27.-29. maj 2022

Træk hele familien med!

Træk hele familien med!

Tag tyren ved hornene og træk hele den pukkelryggede med til Roskilde Dyrskue. Tre dage med traktortræk, bueskydning, madværksteder, heste, grise, køer, får og hundredvis af andre oplevelser.

Og er du til rigtig mange hestekræfter, så skal du komme forbi og klappe to af vores stærke maskiner på dyrskuets store maskinudstilling.

Vi er selvfølgelig også klar med masser af slik, sjov og konkurrencer for børn og barnlige sjæle.

TID
Fredag 27. maj kl. 8.00-21.00
Lørdag 28. maj kl. 8.00-21.00
Søndag 29. maj kl. 8.00-17.00

STED
Dyrskuepladsen
Darupvej 19
4000 Roskilde

KONKURRENCER
Kokast og halegris – vind noget at gumle på!

BILLETTER
Du kan købe din billet til Roskilde Dyrskue her.

 

SE VORES TO PRÆMIETYRE

På Roskilde Dyrskue kan du slå kløerne i vores lille og stærke trækæsel Powerscreen Warrior 600 – og undgå trængsel ved truget med vores Telestack Origin C2000RT. Uden at det koster en bondegård!

Så sæt i fuld galop eller snegl dig forbi vores stand på Roskilde Dyrskue den 27.-29. maj.

 

 

SPARK BÆLTER PÅ BESTSELLEREN

POWERSCREEN WARRIOR 600
Kender du vores bestseller Powerscreen Warrior 600? Det kompakte sortereanlæg med 60 HK og larvefødder, som hver dag knokler hos entreprenører og miljøfolk over hele landet.

På Roskilde Dyrskue kan du komme helt tæt på den lille slider, der klarer op til 280 tons materialer i timen på bare 6 liter diesel. Nu med STAGE V dieselmotor.

Kom forbi og tjek det ud. Du bliver overrasket! Og får du lyst til at tage Warrior 600 med hjem, så kan du gøre en god handel. For på dyrskuet kan anlægget blive dit for kun 770.000. Selvfølgelig leveret og opsat hos dig – uden at det koster en krone.

LÆS MERE HER

 

DEN PERFEKTE MAKKER

TELESTACK ORIGIN C2000RT
På Roskilde Dyrskue kan du også opleve vores Telestack Origin C2000RT med 50 HK, larvefødder og radial drift. Den perfekte makker, der kan opstakke færdigvarer i en cirkelbue på 180 grader og har plads til næsten 5.000 m3 under båndet.

Med Origin fra Telestack slipper du for hele tiden at flytte bunkerne med færdigvarer og sparer op til 80% på din læssemaskines dieselforbrug. Du får også mere plads, mindre trafik og højere sikkerhed i grusgraven eller på miljøpladsen.

LÆS MERE HER

 


Har du spørgsmål?